Hvad ændrede sig, før gennemsigtighedskravene begyndte at gælde?
Artikel 50 i forordning (EU) 2024/1689 fastsætter gennemsigtighedskrav for visse interaktioner med AI og for syntetisk eller manipuleret indhold. Den oprindelige AI-forordning blev vedtaget og offentliggjort i 2024 og trådte i kraft 1. august 2024. Efter den trinvise anvendelsesregel finder artikel 50 generelt anvendelse fra 2. august 2026.
Retsstillingen ændrede sig igen kort før denne dato. Forordning (EU) 2026/1744 blev vedtaget 8. juli 2026, offentliggjort i EU-Tidende 24. juli og trådte i kraft 27. juli, tredje dag efter offentliggørelsen. Artikel 1, nr. 20, erstattede artikel 50, stk. 7. Der blev også indført en særlig overgang: udbydere af generative AI-systemer, der blev bragt i omsætning før 2. august 2026, skal opfylde artikel 50, stk. 2, senest 2. december 2026.
Denne firemåneders overgang er snæver. Den vedrører den maskinlæsbare mærkning i stk. 2 for de angivne generative systemer, der var på markedet før 2. august. Den er ikke en generel udsættelse af artikel 50 og flytter ikke alle udbyderes eller idriftsætteres pligter til december. En konkret overholdelsesbeslutning kræver den gældende EUR-Lex-tekst og systemets faktiske forhold. Guiden er generel information, ikke individuel juridisk rådgivning.
Skeln først mellem udbydere og idriftsættere
En udbyder udvikler et AI-system eller får det udviklet og bringer det i omsætning eller ibrugtager det under eget navn. En idriftsætter anvender et AI-system under sin myndighed med forbehold for forordningens definitioner og undtagelser. Samme organisation kan have forskellige roller for forskellige produkter. En virksomhed, der tilbyder et interaktivt system, kan have udbyderpligter, mens en udgiver, der bruger systemet i en offentlig arbejdsgang, kan have idriftsætterpligter.
Sondringen er vigtig, fordi pligterne ikke kan ombyttes. Udbydere af systemer beregnet til direkte interaktion med fysiske personer skal oplyse dem om, at de interagerer med AI, medmindre dette er åbenbart for en rimeligt velinformeret, opmærksom og agtpågivende person under hensyn til omstændigheder og kontekst. Der gælder en undtagelse for systemer, som ved lov er godkendt til at opdage, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, med passende garantier for tredjemands rettigheder og friheder. Undtagelsen omfatter ikke systemer, som offentligheden kan bruge til at anmelde en strafbar handling.
Artikel 50, stk. 2, vedrører udbydere af AI-systemer, herunder AI-systemer til almen brug, som genererer syntetisk lyd-, billed-, video- eller tekstindhold. Output skal mærkes i et maskinlæsbart format og kunne detekteres som kunstigt genereret eller manipuleret. Foranstaltningerne skal være effektive, interoperable, robuste og pålidelige, så vidt det er teknisk muligt, med hensyn til indholdets særlige karakter og begrænsninger, omkostninger og alment anerkendt teknisk stade. Pligten gælder ikke, når systemet udfører en standardredigeringsfunktion eller ikke væsentligt ændrer idriftsætterens inputdata eller deres semantik. Den lovligt godkendte strafferetlige undtagelse med garantier gælder også.
Idriftsættere har særskilte pligter. En bruger af et følelsesgenkendelses- eller biometrisk kategoriseringssystem skal informere de berørte personer og behandle personoplysninger efter de gældende databeskyttelsesregler med forbehold for den godkendte strafferetlige undtagelse. En idriftsætter, der genererer eller manipulerer billede, lyd eller video, som udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret. Det samme gælder AI-genereret eller manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere om spørgsmål af offentlig interesse, med de præcise undtagelser nedenfor.
Oplysninger efter artikel 50, stk. 1-4, skal være klare og let skelnelige og gives senest ved den første interaktion eller eksponering. De skal også opfylde gældende tilgængelighedskrav. En skjult meddelelse efter interaktionen svarer derfor ikke til rettidig oplysning.
Synlig oplysning og maskinlæsbar mærkning er forskellige kontroller
En synlig meddelelse hjælper personen med at forstå den umiddelbare oplevelse. En maskinlæsbar mærkning understøtter teknisk detektion og senere identifikation. Afhængigt af arbejdsgangen kan begge kontroller være nødvendige; ingen af dem bør automatisk betragtes som erstatning for den anden.
Produktteams bør teste placering, tidspunkt, tilgængelighed, oversatte grænseflader og små skærme. Tekniske teams bør kontrollere, om mærkningen overlever realistisk eksport og transformation. Governance-teams bør bevare versionsbundne beviser for, hvilken foranstaltning der virkede i den udgivne version, for hvilken rolle og anvendelse og efter hvilken undtagelses- eller overgangsanalyse.
Bevar de præcise undtagelser for deepfakes og tekst af offentlig interesse
Pligten til at oplyse om en deepfake gælder ikke lovligt godkendt strafferetlig brug. Når indholdet indgår i et åbenbart kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende værk eller program, begrænses pligten til på passende måde at oplyse om det genererede eller manipulerede indhold uden at hindre visningen eller nydelsen af værket.
For AI-genereret eller manipuleret tekst, der offentliggøres for at informere om spørgsmål af offentlig interesse, gælder oplysningspligten heller ikke godkendt strafferetlig brug. Den gælder heller ikke, når indholdet har gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen. Betingelserne skal dokumenteres ærligt: et navn på en ellers automatiseret proces beviser ikke i sig selv reel menneskelig eller redaktionel kontrol.
En praktisk rækkefølge for gennemførelse
- Kortlæg direkte interaktioner. Angiv chat, tale, support og andre grænseflader, hvor en person med rimelighed kan tro, at vedkommende kommunikerer med et menneske.
- Kortlæg juridiske roller. Registrer udbyder og idriftsætter for hver anvendelse frem for at lægge alle pligter hos »leverandøren«.
- Klassificer output. Find syntetiske lyd-, billed-, video- og tekststrømme, herunder deepfakes og offentliggørelse af offentlig interesse.
- Kontrollér timing og overgang. Adskil den generelle anvendelse fra 2. august 2026 fra overgangen i stk. 2 indtil 2. december 2026 for kvalificerede systemer, der allerede er på markedet.
- Design menneskelige og tekniske kontroller sammen. Fastlæg oplysning, maskinlæsbar mærkning, tidspunkt, sprog og tilgængelighed for den klassificerede arbejdsgang.
- Test reelle brugerforløb. Kontrollér første kontakt, kopieret eller eksporteret indhold, mobilvisning, hjælpemidler og fejltilstande.
- Bevar beslutningsbeviser. Gem versioner, rollekort, undtagelsesanalyser, gennemgange og testresultater, så organisationen kan forklare sin tilgang.
Retningslinjer og kodekser erstatter ikke den ændrede lov
Kommissionens retningslinjer og en adfærdskodeks om gennemsigtighed kan støtte gennemførelsen, men skal læses op imod den gældende tekst. Forordning (EU) 2026/1744 erstattede artikel 50, stk. 7; en hjælpeside, en FAQ fra forslagsfasen eller en advarsel om forældet tekst kan ikke tilsidesætte retsakten i EU-Tidende. Deltagelse i en frivillig kodeks må heller ikke beskrives som en generel sikker havn for alle pligter i artikel 50. Teams skal identificere det relevante stykke, rollen og indholdsstrømmen og kontrollere det aktuelle anvendelsesområde.
Det praktiske hovedbudskab
Artikel 50 opfyldes ikke ved at sætte »powered by AI« i en sidefod. Et troværdigt program forbinder juridisk klassifikation, produktdesign, teknisk oprindelse, redaktionel praksis og beviser. Læsere skal informeres tidligt nok til at vurdere tillid, og organisationer skal kunne vise, at meddelelse eller mærkning fortsat virker, når model, grænseflade, målgruppe eller distributionsvej ændres.
Pr. 11. september 2026 er dette en praktisk oversigt over artikel 50 og dens snævre overgang. Det er ikke en fuldstændig analyse af forordning (EU) 2026/1744 eller den ændrede AI-forordning. Konkrete implementeringer kræver kontrol af den gældende tekst og kvalificeret rådgivning.
Primære kilder
EUR-Lex: forordning (EU) 2026/1744, CELEX 32026R1744; EUR-Lex: forordning (EU) 2026/1744, dokumentoplysninger og versioner; EUR-Lex: forordning (EU) 2026/1744, tosproget EN–ES-visning; EUR-Lex: forordning (EU) 2024/1689, oplysninger og ændringshistorik; Europa-Kommissionen: retningslinjer om gennemsigtighedskrav for AI. Tilgået 11. september 2026.